Allerød Kommune stræber efter at være en attraktiv arbejdsplads. Vi vægter et arbejdsmiljø, hvor social kapital - tillid, retfærdighed og samarbejde - spiller en afgørende rolle. Social kapital skaber et fundament for engagerede og nærværende ledere og medarbejdere, som sammen leverer det professionelle arbejde om at løse kommunens kerneopgaver.
- Lønpolitikken skal understøtte den sociale kapital og det gode professionelle arbejde om at løse kommunens kerneopgaver.
- Lønpolitikken skal aktivt bruges til at rekruttere, fastholde og udvikle engagerede og dygtige medarbejdere og ledere.
- Lønpolitikken skal understøtte de grundlæggende principper om ligestilling og ligebehandling i løndannelsen.
Vi ønsker at skabe en retfærdig og gennemsigtig løndannelse på tværs af kommunen med balance mellem central styring og lokale udfoldelsesmuligheder.
Lønpolitikken danner en overordnet ramme, der understøtter lokale indsatser for at skabe værdi for borgeren og motivere til fortsat engagement og udvikling af kerneopgaven.
Lønpolitikken skal ses i sammenhæng med Allerød Kommunes overordnede Personale- og Arbejdsmiljøpolitik og værdierne i Leder- og Medarbejdergrundlaget.
Vi udmønter lønpolitikken gennem individuelle og kollektive aftaler inden for det økonomiske råderum. Lønpolitikken er gældende for alle virksomheder og afdelinger i Allerød Kommune.
Den konkrete udmøntning af lønpolitikken udfoldes i vejledningen: Lønpolitikken i praksis.
Godkendt af Hovedudvalget d. 23. januar 2025
Godkendt af Økonomiudvalget d. 4. marts 2025
Lønpolitikken i praksis
Her kan du læse Vejledningen Lønpolitikken i praksis
Principper for engangstillæg
Her finder du kommunens Principper for engangstillæg.
Vedtaget af direktionen 2024