Rådhuskantine og mødeforplejning

I rådhusets kantine kan du købe morgenmad og frokost. Du kan også bestille forplejning til møder og arrangementer på rådhuset.

Rådhuskantinen

Kantinen drives af Glad Mad, som er et af kommunens tilbud om beskyttet beskæftigelse. Glad Mad og fire køkkenfaglige medarbejdere laver hver dag sund, varieret og næringsrig mad af årstidens friske råvarer. 

Udbuddet på frokostbuffeten kan ændre sig i løbet af åbningstiden, fordi antallet af gæster varierer fra dag til dag.

Åbningstider og hvad du kan købe:

  • Morgenmad: kl. 8.30-9.00
  • Frokost mandag-torsdag: kl. 11.15-13.15
  • Frokost fredag: kl. 11.15-13.00
  • Kage torsdag: kl. 14.30-15.15

Køb hjem til weekenden

  • Fredag efter kl. 13.00 kan du købe overskydende mad fra dagens buffet med hjem.
  • Det koster 25 kr. for, hvad der svarer til en tallerken.

Forplejning til møder og arrangementer

Skal du have forplejning til et møde på rådhuset, skal du udfylde kantinens bestillingsliste og sende den til rådhuskantinen.

Kontakt

Rådhusets kantine

raadhuskantine@alleroed.dk

Afdeling: Borgerservice