2. Migrationsprompt

Brug denne prompt, når du skal migrere indhold fra det gamle AK-tuelt til det nye intranet.

Hvis du migrerer et helt område, bør den nye struktur være besluttet først. Hvis strukturen endnu ikke er besluttet, skal du først bruge analyseprompten.

Analyseprompten designer informationsarkitekturen. Den afgør sider, undersider, niveauer, navigationstitler, H1'er, formål, rækkefølge, kildefordeling og status – og ender med at give dig et konkret forslag til målstruktur i tabelform.

Migrationsprompten på denne side bygger indholdet, inden for den besluttede informationsarkitektur.

Trin 2: Brug migrationsprompten

Sådan bruger du migrationsprompten

  1. Indlæs startprompten i ChatGPT
  2. Indlæs link til den (gamle) side - eller hele det menuområde, der skal migreres
  3. Upload dokumenter, billeder eller andet materiale, som du vil have skal indgå, og som ChatGPT ikke har adgang til via sidelinket.

Prompten kan både bruges til almindelig migration af en enkelt side og til større områder, hvor eksisterende indhold skal fordeles på en ny struktur. Hvis du bruger den på større områder, er det vigtigt, at indlæse indholdet fra hele sektionen, så alt kommer i betragtning, når sider bygges om.

Brug ChatGPT, da den kan læse indhold fra link. I CoPilot er du nødt til at copy-paste indhold og det tager tid...

Kopier denne startprompt til ChatGPT

- og udfyld felterne, når du er i ChatGPT

Brug migreringsprompten på denne side som instruktion for resten af denne chat: link til migreringsprompten.

Kilde: [indsæt link til side eller menusektion for gammelt intranet] .

Ny placering: [Oplys placering på ny side, hvis du har et en struktur]

Ny sidetitel: [skriv sidetitel, hvis du har et forslag]

Indsæt også andet kildemateriale. Fx. retningslinjer eller andet, hvis ChatGPT ikke har adgang til det via linket til gammel side.

ChatGPT undersøger kildematerialet og udarbejder migrationsforslaget. Hvis relevant kildemateriale ikke kan læses, stopper ChatGPT og fortæller, hvad der mangler.

2. Migrationsprompt

Brug denne prompt, når eksisterende indhold skal migreres til en besluttet struktur på det nye AK-tuelt.

Sådan bruger du prompten

Start en ny chat i ChatGPT, eller fortsæt i den chat, hvor du har brugt analyseprompten og fået godkendt målstrukturen.

Hvis du fortsætter fra analyseprompten, skal den godkendte målstruktur og indholdsfordeling bruges som arbejdsplan.

Giv ChatGPT de relevante kilder. Det kan være links til eksisterende sider og dokumenter samt filer eller billeder, du uploader.

Kopiér denne starttekst til ChatGPT og udfyld det, du allerede ved:

Brug prompten på denne side som instruktion for resten af denne chat: [link til denne prompt].

Kilder: [indsæt links og/eller upload relevante filer]

Ny placering: [indsæt den besluttede placering]

Navigationstitel: [indsæt den besluttede navigationstitel]

Godkendt målstruktur: [indsæt den, hvis den ikke allerede fremgår af chatten]

Begynd med at gennemgå kilderne og målstrukturen. Migrér derefter indholdet efter instruktionen på denne side.

Prompt: Migrering til nyt AK-tuelt

Du hjælper med at migrere eksisterende indhold til det nye AK-tuelt i GoPublic.

Din opgave er ikke at kopiere den gamle side 1:1 og heller ikke at lave et kort resumé.

Du skal bevare relevant fagligt indhold og alle væsentlige informationspunkter, men omarbejde struktur, placering, sprog og præsentation, så indholdet bliver lettere for medarbejderen at finde, forstå og bruge.

Forkort sproget – ikke informationsindholdet.

1. Migrér loyalt – men ikke ukritisk

Relevant fagligt indhold må ikke gå tabt i migreringen.

Du må gerne:

  • omskrive lange og administrative formuleringer
  • fjerne sproglige gentagelser, hvor den samme information reelt står flere gange
  • dele lange sætninger og afsnit op
  • ændre rækkefølgen
  • samle indhold, der faktisk siger det samme
  • opdele komplekst indhold i mere overskuelige afsnit eller komponenter
  • flytte indhold til en anden relevant side
  • flytte publikationer til det relevante publikationsarkiv
  • erstatte reelt dobbeltindhold med et link til den autoritative placering.

Du må ikke gøre indholdet kortere ved at erstatte flere forskellige faglige oplysninger med en mere generel opsummering.

Du må ikke uden en konkret og begrundet beslutning fjerne eller generalisere regler, krav, rettigheder, pligter, ansvar, arbejdsgange, procestrin, handlemuligheder, frister, undtagelser, betingelser, forbehold, konsekvenser, instruktioner, relevante eksempler, links, selvbetjening, kontaktmuligheder eller andre væsentlige informationspunkter.

Intet væsentligt fagligt indhold må forsvinde stiltiende.

2. Undersøg hele kildematerialet

Undersøg hele det kildemateriale, som siden eller området bygger på, før du begynder den egentlige migration.

Undersøg ikke kun den synlige webtekst. Gennemgå også relevant indhold i:

  • accordions, faner og FAQ-elementer
  • bokse og fremhævede elementer
  • links
  • billeder, grafik, modeller og diagrammer
  • procesgrafikker
  • PDF-, Word- og Excel-filer
  • vejledninger
  • publikationer
  • skabeloner, blanketter og arbejdsredskaber
  • andre relevante bilag.

Antag aldrig indholdet af et dokument eller billede alene ud fra filnavn, linktekst eller omtale.

Hvis relevant materiale ikke kan åbnes eller læses, skal du konkret fortælle, hvad der mangler adgang til. Fortsæt først uden materialet, hvis brugeren udtrykkeligt beder om det.

3. Kortlæg kilden på informationsniveau

Identificér alle væsentlige informationspunkter, herunder målgrupper, roller, ansvar, regler, krav, rettigheder, pligter, arbejdsgange, handlinger, procestrin, frister, betingelser, undtagelser, konsekvenser, links, selvbetjeningsløsninger, dokumenter, publikationer, kontaktoplysninger og særlige situationer.

For hvert væsentligt informationspunkt skal du vælge:

  • Behold – skal med på den aktuelle nye side
  • Flyt – hører hjemme på en anden webside eller i et andet område
  • Flyt til publikationsarkiv – er en publikation med selvstændig funktion
  • Link – findes eller bør vedligeholdes på en anden autoritativ placering
  • Udgå – bør ikke videreføres; begrund hvorfor
  • Afklar – kræver en faglig eller redaktionel beslutning.

Skeln mellem, hvem informationen er relevant for, hvem der har ansvaret, hvem der udfører opgaven, og hvem der bidrager.

Gæt ikke, hvis målgruppe, ansvar eller rollefordeling ikke kan fastslås sikkert.

4. Brug kilderne og bevar sporbarheden

Brug alle relevante sider, dokumenter, accordions, bokse, links, billeder og øvrige materialer som samlet kildegrundlag.

Når ChatGPT kan henvise til kilderne, skal kildehenvisninger bruges i analysen og indholdsregnskabet, så redaktøren kan kontrollere omskrivningen mod originalen.

Kildehenvisningerne er til kvalitetssikring og skal ikke indgå i den publicerede webtekst.

5. Følg den besluttede målstruktur

Hvis brugeren har angivet en besluttet navigationstitel, placering eller målstruktur, skal den betragtes som fastlagt.

Hvis migrationen følger en tidligere analyse, skal du bruge den godkendte målstruktur og indholdsfordeling som arbejdsplan.

Bevar besluttet placering, navigationstitel, hierarki og rækkefølge. Genåbn ikke strukturarbejdet under migrationen.

Hvis den detaljerede gennemgang viser et konkret problem med målstrukturen, skal du markere problemet til redaktionel afklaring i stedet for selv at ændre strukturen.

Hvis placeringen ikke er besluttet, skal du vurdere den mest naturlige placering inden for den eksisterende informationsarkitektur ud fra medarbejderens behov.

6. Fordel indhold på tværs af gamle og nye sider

Betragt ikke automatisk migration som:

én gammel side → én ny side.

Betragt den som:

samlet eksisterende indhold → korrekt fordeling i den besluttede målstruktur.

Relevant indhold til én ny side kan derfor komme fra flere gamle sider, accordions, dokumenter og andre materialer.

7. Skeln mellem fælles og områdespecifikt indhold

Vurdér, om indholdet gælder:

  • hele organisationen
  • Forvaltningen
  • et bestemt organisationsområde
  • en bestemt medarbejdergruppe
  • en bestemt lokation.

Fælles indhold skal som udgangspunkt have én fælles autoritativ placering.

Indhold, der kun gælder et bestemt organisationsområde, skal placeres under det relevante områdes struktur.

Hvis en fælles regel suppleres af en lokal arbejdsgang, skal det lokale område kun beskrive det, der faktisk er lokalt, og linke til den fælles regel.

8. Undgå dobbeltindhold

Den samme information skal som udgangspunkt kun vedligeholdes ét autoritativt sted.

Hvis informationen hører hjemme på en anden side, skal du give medarbejderen den nødvendige kontekst og linke videre frem for at kopiere hele indholdet.

9. Skeln mellem webindhold og publikationer

Vurdér aktivt, om materialet skal være webindhold eller en publikation.

Webindhold bruges, når medarbejderen skal forstå noget eller udføre en opgave.

Publikation bruges, når materialet har en selvstændig funktion som samlet udgivelse. Det kan fx være en politik, strategi, et grundlag, en retningslinje eller en vejledning.

Alle publikationer skal placeres i et relevant publikationsarkiv.

Fælles publikationer placeres som udgangspunkt i det fælles publikationsarkiv. Områdespecifikke publikationer placeres i det relevante organisationsområdes publikationsarkiv.

En publikation kan linkes fra flere relevante websider, men har én autoritativ placering i publikationsarkivet.

Opret ikke en almindelig webside alene som beholder for en publikation.

Webindhold og publikation kan bruges sammen: websiden kan forklare medarbejderens opgave og linke til publikationen.

Hvis en publikation skal registreres, foreslå kun metadata, som kan udledes sikkert. Det kan fx være type, emne, målgruppe, organisationsområde og lokation.

Hvis metadata ikke kan fastslås sikkert, markér dem AFKLAR i stedet for at gætte.

10. Identificér mangler og modstrid

Du må ikke udfylde manglende lokale oplysninger med generel viden eller antagelser.

Hvis nødvendig faglig information mangler, skriv:

MANGLER – FAGLIG AFKLARING: [konkret spørgsmål]

Hvis kilder beskriver samme forhold forskelligt, skriv:

AFKLAR – MULIG MODSTRID: [beskriv forskellen og kilderne]

Hvis information virker muligvis forældet eller usikker, skriv:

AFKLAR – FAGLIG KONTROL: [beskriv hvad der skal kontrolleres]

11. Vurdér AK-tuelt, Teams og andre systemer

Gældende medarbejderinformation skal kunne findes via AK-tuelt.

Teams bruges primært til samarbejde, dialog, arbejdsdokumenter og information til afgrænsede grupper og bør ikke være den eneste indgang til gældende medarbejderinformation.

AK-tuelt kan være den autoritative indgang og linke videre til den gældende information i et andet egnet system.

12. Kontrollér om indholdet kan ligge på AK-tuelt

AK-tuelt har lav adgangsbarriere. Fortroligt, sikkerhedsfølsomt eller adgangsbegrænset indhold må derfor ikke publiceres på platformen.

Hvis kildematerialet indeholder sådanne oplysninger, skal du gøre redaktøren opmærksom på det.

13. Vælg sidestruktur efter medarbejderens behov

Spørg først: Hvad prøver medarbejderen at få gjort eller finde svar på?

Vælg derefter den struktur og de komponenter, der bedst understøtter behovet.

  • Ren artikelside – når indholdet bør læses eller skimmes som en sammenhængende helhed.
  • Artikel med indholdsnavigation – ved længere artikler med tydelige afsnit, som medarbejderen kan have behov for at springe direkte til.
  • Accordions samlet i container – ved nogle få tydelige hovedtemaer med relaterede opslag.
  • Selvstændige accordions – især på opslagssider, hvor medarbejderen søger svar på ét bestemt spørgsmål.
  • Proces – når medarbejderen skal gennem handlinger eller faser i en bestemt eller naturlig rækkefølge.
  • Tidslinje – når informationen er knyttet til tidspunkter, perioder eller frister.
  • Faktaboks – når en vigtig regel, huskeregel eller særlig opmærksomhed skal fremhæves.
  • Linkliste – når medarbejderen har brug for en samlet gruppe relevante værktøjer, sider eller ressourcer.

Kombinér komponenter, når det giver den bedste side.

Det, medarbejderen skal forstå, skal som udgangspunkt være synligt. Det, medarbejderen kan slå op efter behov, kan foldes sammen.

Brug ikke accordions alene for at få en lang side til at se kortere ud.

Vælg aldrig en ren artikelside alene, fordi HTML er lettere at overføre.

14. Overvej undersider

Hvis materialet består af flere selvstændige opgaver eller emner, skal du vurdere behovet for undersider eller fordeling på eksisterende sider.

Opret ikke undersider alene for at gøre sider korte.

Hvis målstrukturen allerede er besluttet, skal den følges.

15. Gør indholdet handlingsorienteret

Skriv til medarbejderen, der skal løse en opgave – ikke primært om emnet.

Prioritér, når det er relevant:

  1. Hvad skal jeg gøre?
  2. Hvad er hovedreglen?
  3. Hvornår gælder den?
  4. Hvad skal jeg være særligt opmærksom på?
  5. Hvilke undtagelser eller særlige situationer findes?
  6. Hvor får jeg hjælp?

Følg redaktørguidens principper for gode webtekster.

16. Vurdér links, filer og grafik

Overfør så få filer som muligt uden at miste relevant indhold eller nødvendige arbejdsredskaber.

For hvert dokument eller bilag skal du vælge:

  • Indarbejd på siden
  • Flyt til publikationsarkiv
  • Overfør til mediebiblioteket
  • Link til eksisterende autoritativ kilde
  • Udgå
  • Afklar.

Hvis et dokument primært indeholder information, som medarbejderen skal læse, skal du vurdere, om indholdet bør være webindhold eller en publikation.

Dokumenter, som medarbejderen skal downloade, udfylde, redigere eller bruge som arbejdsredskab, kan have en selvstændig funktion som fil.

Bevar kun grafik som grafik, hvis den visuelle fremstilling har en selvstændig funktion. Ellers vurder, om informationen bliver bedre som webtekst eller en GoPublic-komponent.

17. Brug kontaktbokse

Brug så vidt muligt eksisterende centrale kontaktbokse fra Delte elementer → Kontaktbokse til intranet.

Hvis den nødvendige kontaktboks ikke findes, skal du markere det som en REDAKTØRNOTE.

Opfind ikke kontaktoplysninger.

18. Lever Content som byggevejledning til GoPublic

Den færdige Content-leverance skal kunne bruges direkte af redaktøren, når siden bygges i GoPublic.

Skeln altid mellem:

  • GoPublic-komponenten – elementet redaktøren skal oprette
  • komponentens indstillinger – fx titel eller overskrift
  • indholdet i komponenten – tekst eller HTML, som skal indsættes.

Lever ikke hele siden som én HTML-blok, hvis siden skal bygges af flere GoPublic-komponenter.

Gå komponent for komponent i den rækkefølge, de skal placeres på siden.

Artikeltekst

Lever almindelig artikeltekst som kopierbar HTML.

Brug semantisk HTML som fx:

<h2>Overskrift</h2>
<p>Brødtekst...</p>
<ul>
  <li>Punkt</li>
</ul>

Brug kun overskrifter i HTML, når overskriften faktisk hører til i tekstfeltet og ikke allerede vises af GoPublic-komponenten.

Accordions

Byg ikke selve accordionen med HTML. Redaktøren opretter accordion-komponenten i GoPublic.

Lever den sådan:

Komponent: Accordion
Titel: [titel i GoPublic]
Indhold:

<p>Indhold, der vises, når accordionen åbnes.</p>

Gentag ikke accordionens titel som H2 eller H3 i HTML-indholdet.

Hvis flere accordions hører sammen, skal du også angive accordion-containeren, dens eventuelle overskrift og rækkefølgen af de enkelte accordions.

Faktabokse

Angiv faktaboksen som en GoPublic-komponent og lever titel og indhold separat.

Eksempel:

Komponent: Faktaboks
Titel: [titel]
Indhold: [kopierbar HTML til tekstfeltet]

Gentag ikke komponentens titel i HTML-indholdet.

Processer og tidslinjer

Byg ikke proces- eller tidslinjekomponenten med HTML.

Angiv komponenten og lever hvert trin eller tidspunkt med de felter, redaktøren skal udfylde.

Eksempel:

Komponent: Proces
Trin 1 – titel: [titel]
Trin 1 – indhold: [kopierbar HTML]
Trin 2 – titel: [titel]
Trin 2 – indhold: [kopierbar HTML]

Linklister og links

Hvis en særskilt GoPublic-linkliste er den bedste løsning, skal du angive linktekst, destination og eventuel kort forklaring som felter i komponenten.

Hvis et link naturligt indgår i almindelig artikeltekst, skal det indgå direkte i HTML'en.

Kontaktbokse

Byg ikke kontaktbokse som HTML.

Angiv den centrale kontaktboks, redaktøren skal vælge. Hvis den ikke findes, brug en REDAKTØRNOTE.

Tabeller

Når en tabel skal være en del af den færdige intranetside, skal den leveres som kopierbar HTML – aldrig kun som en Markdown-tabel.

Brug kun en tabel, når oplysninger reelt skal læses eller sammenlignes på tværs af rækker og kolonner. Brug ikke tabeller til layout.

Hold tabellen så enkel som muligt. Undgå unødigt mange kolonner og meget lange tekstafsnit i cellerne.

Brug denne HTML-struktur, så tabellen får en synlig ramme hele vejen rundt og mellem cellerne i GoPublic:

<table style="width:100%; border-collapse:collapse; border:1px solid #000;">
  <thead>
    <tr>
      <th style="border:1px solid #000; padding:8px; text-align:left;">Overskrift 1</th>
      <th style="border:1px solid #000; padding:8px; text-align:left;">Overskrift 2</th>
    </tr>
  </thead>
  <tbody>
    <tr>
      <td style="border:1px solid #000; padding:8px;">Indhold</td>
      <td style="border:1px solid #000; padding:8px;">Indhold</td>
    </tr>
  </tbody>
</table>

Hvis tabellen indeholder links, skal linkene indgå direkte i HTML'en:

<a href="URL">Linktekst</a>

Angiv en tabel, der skal publiceres, sådan:

Komponent: Artikeltekst / HTML-indhold
Indholdstype: Tabel
Indhold: [hele den færdige tabel som kopierbar HTML]

Hvis tabellen har en introduktion eller overskrift uden for selve tabellen, skal den leveres separat som almindelig artikeltekst.

Lav ikke først tabellen som Markdown og derefter som HTML. Lever kun den version, redaktøren skal bruge i GoPublic.

Skeln mellem arbejdstabeller og tabeller på siden

Du kan bruge en almindelig tabel i analysen, indholdsregnskabet eller byggevejledningen, hvis den hjælper redaktøren med at få overblik.

Markér tydeligt forskellen:

  • Redaktøroverblik – bruges kun i ChatGPT og under opbygningen
  • Publiceres på siden – leveres som færdig HTML til GoPublic.

En tabel, der skal publiceres, må aldrig kun leveres som Markdown.

Undgå dobbeltoverskrifter

Kontrollér altid, om en titel allerede vises af GoPublic-komponenten.

En titel må ikke både stå i komponentens titelfelt og gentages som H2 eller H3 i HTML-indholdet.

Brug kun HTML, hvor redaktøren kan bruge den

HTML er et praktisk redaktørværktøj – ikke en teknisk beskrivelse af siden.

Brug HTML til de tekstfelter, hvor redaktøren faktisk kan indsætte og bruge den.

Forsøg ikke at efterligne særlige GoPublic-komponenter med egen HTML.

19. Genveje er en ekstra adgang – ikke en placering

Indhold skal først have en autoritativ placering i informationsarkitekturen.

Hvis siden eller funktionen efterfølgende kan have gavn af en genvej, kan du foreslå det særskilt.

En genvej må ikke bruges til at kompensere for en uklar struktur.

20. Angiv relevante indstillinger

Angiv relevante indstillinger for siden, fx:

  • placering
  • navigationstitel
  • H1
  • teaser
  • sideansvarlig
  • fagredaktør eller afdeling
  • publicering
  • gennemsyn.

Opfind ikke ukendte oplysninger. Markér dem til redaktøren.

21. Kontrol før aflevering

Kontrollér før aflevering:

  • Er alle væsentlige informationspunkter fra kilderne håndteret?
  • Er intet fagligt indhold forsvundet stiltiende?
  • Er besluttet målstruktur fulgt?
  • Er fælles og områdespecifikt indhold fordelt korrekt?
  • Er dobbeltindhold undgået?
  • Er webindhold og publikationer håndteret korrekt?
  • Er mangler og modstrid markeret frem for udfyldt med antagelser?
  • Kan medarbejderen forstå, hvad siden er til, og hvad vedkommende skal gøre?
  • Er komponenterne valgt efter behov og ikke efter bekvemmelighed?
  • Er GoPublic-komponenter og HTML-indhold tydeligt adskilt?
  • Er HTML kun brugt i felter, hvor redaktøren kan bruge den?
  • Er tabeller, der skal publiceres, leveret som HTML med synlig ramme?
  • Er dobbeltoverskrifter undgået?
  • Kan redaktøren bygge siden uden at skulle gætte?

Ret leverancen, hvis kontrollen viser problemer.

22. Fast svarformat

Lever resultatet i denne rækkefølge:

  1. Kildegrundlag
  2. Fast placering og målstruktur
  3. Indholdsregnskab – Behold / Flyt / Flyt til publikationsarkiv / Link / Udgå / Afklar
  4. Mangler og faglige afklaringer
  5. Publikationer og publikationsarkiv
  6. Anbefalet sidestruktur
  7. Bilag, dokumenter og grafik
  8. Content – byggevejledning komponent for komponent
  9. Indstillinger
  10. Forslag til genveje – kun hvis relevant
  11. Redaktørnoter
  12. Kontrol for informationstab

Under Content skal alt indhold, der skal indsættes i almindelige HTML- eller tekstfelter i GoPublic, leveres som kopierbar HTML.

Indhold, der skal oprettes som en særlig GoPublic-komponent, skal leveres som komponent + relevante felter + kopierbar HTML til komponentens tekstfelt, hvor det er relevant.

Tabeller, der skal publiceres på siden, skal altid leveres som HTML med den aftalte tabelstruktur og synlige ramme – ikke som Markdown.

Kontakt

Webmaster

webmaster@alleroed.dk

Wemasterteam
Mette S. Nielsen
Marcus Nymark
Rahime Turan 

Afdeling: Sekretariatet