Jubilæum
Ansatte bliver fejret efter 10, 25, 40 og 50 års sammenhængende fast ansættelse i Allerød Kommune.
Accordion: 10 års jubilæum
Arbejdspladsen markerer jubilæet lokalt og kan bruge op til 1.000 kr. til kage, brød eller lignende.
Fakturaen sendes til EAN-nr. 57 98 00 84 84 704 eller som intern afregning til Personale via Prisme. Husk at skrive anledningen og medarbejderens navn.
Byrådet giver 10-års jubilarer en gave til en værdi af 300 kr.
Gaven bestilles hos Krukkerne.
Accordion: 25, 40 og 50 års jubilæum
Ved 25, 40 og 50 års sammenhængende ansættelse er jubilæumsgratiale 8.000 kr.
Beløbet sættes ind på jubilarens NemKonto i forbindelse med jubilæumsdagen.
Jubilaren kan holde tjenestefri med løn i forbindelse med fejringen.
Jubilaren kan vælge mellem:
- morgenbord
- reception.
Der er afsat 45 kr. inklusive moms pr. forventet deltager.
Fakturaen sendes til EAN-nr. 57 98 00 84 84 704 eller som intern afregning til Personale via Prisme. Husk at skrive anledningen og medarbejderens navn.
Hvis borgmesteren deltager, overrækker borgmesteren en buket blomster. Giv Personale besked om deltagelsen, så buketten kan bestilles.
Allerød Kommune er vært ved arrangementet. Den nærmeste leder har derfor ansvar for invitationen.
Ved jubilæer for ansatte på rådhuset skal Personale altid kontaktes om planlægningen.
Accordion: Den Kongelige Fortjenstmedalje i sølv
Ved 40 års jubilæum kan lederen i særlige tilfælde indstille en medarbejder til Den Kongelige Fortjenstmedalje i sølv.
Medarbejderen skal:
- have ydet en fortjenstfuld indsats
- have været uafbrudt ansat inden for samme beskæftigelsesområde i Allerød Kommune i mindst 40 år
- ønske at modtage medaljen.
Lederens skriftlige indstilling skal beskrive medarbejderens særlige fortjenstfulde indsats.
Du skal også oplyse:
- ønsket dato for overrækkelsen
- hvem der skal overrække medaljen.
Det er muligt at aftale, at borgmesteren overrækker medaljen.
Medaljen kan kun gives i forbindelse med et egentligt ansættelsesforhold.
Beskæftigelsesgraden skal gennem hele ansættelsen have været mindst halvdelen af den til enhver tid gældende fuldtidsnorm. Der kan gælde særlige regler for ansatte i beskyttede stillinger.
Ansatte med akademisk uddannelse, chefer, andet ledende personale og medarbejdere, der aflønnes ud over statens løntrin 46 eller tilsvarende, kan ikke indstilles.
Indstillingen sendes videre til det relevante ministerium og Kabinetssekretariatet.
Indstillingen skal være Erhvervsministeriet i hænde senest fem måneder før overrækkelsesdatoen. Overrækkelsesdatoen skal derfor tage højde for sagsbehandlingstiden.
Kabinetssekretariatet træffer den endelige afgørelse.
Hvis indstillingen godkendes, sendes medaljen til Personale senest to uger før overrækkelsen. Herefter kan den hentes på rådhuset, medmindre andet aftales.
Kontaktboks: Personale
Accordion: Når en medarbejder dør
Hvis en medarbejder afgår ved døden, kondolerer Allerød Kommune med en bårebuket med bånd.
Fakturaen sendes til EAN-nr. 57 98 00 84 84 001 eller via Prisme til regnskabsnummer 611. Husk medarbejderens navn på fakturaen.
Bårebuketten kan bestilles hos Krukkerne på M.D. Madsensvej i Allerød, hvor kommunen har en konto. Husk at oplyse EAN-nummer og medarbejderens navn ved bestillingen.
Kontakt Sekretariatet, hvis du har spørgsmål om bestilling af bårebuketten.