Hvilken seniorordning du kan bruge, afhænger blandt andet af din overenskomst og alder.
Accordion: Overenskomstmæssig seniorordning
Som månedslønnet medarbejder bliver du omfattet af en seniorordning fra en bestemt alder, som fremgår af din overenskomst.
Retten træder altid i kraft den 1. januar i det kalenderår, hvor du opnår retten.
Seniorordningen gives som seniordage eller seniorbonus.
Du kan vælge at få din seniorordning som:
- seniordage
- seniorbonus
- pensionsbidrag.
Visse medarbejdergrupper kan efter Rammeaftale om seniorpolitik § 21, stk. 3 konvertere en del af eller hele seniorbonussen til frihed – såkaldte seniorbonusdage.
Køb af seniorbonusdage gælder ét år ad gangen. Du skal derfor forny dit valg hvert år, hvis du fortsat ønsker seniorbonusdage.
Hvis du ønsker at ændre din seniorordning, skal du gøre det i Medarbejdernet eller MinLøn senest 1. oktober året før.
Rammeaftale om seniorpolitik
[Link]
Accordion: FOA-model
Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter har en særlig fritvalgsordning.
Pædagogmedhjælpere over 55 år kan vælge mellem:
- fem ekstra seniordage
- forhøjelse af pensionsbidraget.
De fem seniordage kan ikke konverteres til bonus.
Accordion: Seniorordning i Allerød Kommune
Seniorordningen giver mulighed for at lave en individuel løsning, der kan bidrage til at fastholde dig som medarbejder. Løsningen skal være til gavn for både arbejdspladsen og dig.
Hvad indebærer ordningen?
Hvis du indgår en senioraftale, går du ned i arbejdstid. Der bliver fortsat indbetalt pensionsbidrag efter lønnen og beskæftigelsesgraden i din hidtidige stilling.
Forudsætninger
Seniorordningen skal kunne fungere sammen med driften på din arbejdsplads. Kvaliteten af arbejdspladsens ydelser må ikke blive forringet som følge af ordningen.
Din leder foretager derfor en konkret vurdering.
Hvis du og din leder er uenige om vurderingen, bliver personalechefen involveret og træffer den endelige afgørelse.
Hvem er omfattet?
Ordningen gælder medarbejdere, der har nået den til enhver tid gældende efterlønsalder minus ét år.
Find din efterlønsalder
[Link til borger.dk]
Finansiering
Der kan søges om tilskud fra Hovedudvalgets pulje til seniorpolitik.
Puljen dækker 50 % af udgiften til fortsat pensionsindbetaling efter lønnen og beskæftigelsesgraden i den hidtidige stilling.
Der kan søges om dækning af en nedgang i pensionsindbetalingen for højst 20 % af din nuværende arbejdstid.
Resten finansieres via lokal løndannelse.
Sådan etableres ordningen
Seniorordningen etableres med hjemmel i Rammeaftale om seniorpolitik.
Aftalen om en seniorstilling indgås mellem:
- dig
- din leder
- din forhandlingsberettigede faglige organisation eller tillidsrepræsentant.
Aftalen sendes til Personale, som sørger for korrekt pensionsindbetaling.
Aftale om seniorstilling med tilskud fra puljen
[Link]
Aftale om seniorstilling ved brug af lokal løndannelse
[Link]
Ledere på lederoverenskomst
Chefer, virksomhedsledere og øvrige ledere på lederoverenskomst kan ikke indgå i denne seniorordning, da deltidsansættelse ikke er forenelig med en lederstilling i Allerød Kommune.
Kontaktboks: Personale