Jobsamtaler
Indkald de relevante kandidater til samtale.
Der afholdes to samtalerunder, hvis der er tale om særlige nøglefunktioner eller stillinger med særligt indhold.
Afklar kandidatens forventninger til lønniveau ved ansættelsessamtalen.
Ved to samtalerunder indhenter du referencer mellem første og anden samtale.
Referencer
Referencer er en vigtig del af beslutningsgrundlaget, når I skal ansætte.
Det anbefales, at du indhenter mindst to uafhængige referencer på kandidaten, hvis det er muligt. Den ene skal som udgangspunkt være fra kandidatens nuværende eller tidligere leder.
Husk at få kandidatens samtykke, inden du kontakter referencerne.
Gode spørgsmål til referencen
Du kan fx spørge:
Hvordan vil du beskrive medarbejderen arbejdsmæssigt?
Hvad er medarbejderen særlig god til?
Vil medarbejderen kunne magte jobbet?
Vil medarbejderen kunne holde til jobbet?
Hvordan er relationen til kolleger?
Hvordan er relationen til borgere og pårørende?
Er medarbejderen mødestabil?
Hvilke udviklingspotentialer har medarbejderen?
Hvis du skulle give medarbejderen et godt råd, hvad skulle det så være?
Hvis du taler med en leder: Vil du ansætte medarbejderen igen?
Referenceskema
Brug referenceskemaet til dine noter.
[Link til referenceskema]
Du har notatpligt, når du indhenter referencer. Du kan notere relevante oplysninger på kandidaten i kommentarfeltet i Emply.
Hvis du modtager oplysninger, der er til ugunst for kandidaten, skal du kontakte Personale.
Løn
Lønforhandlingen er ikke en del af selve ansættelsessamtalen. Det kan dog være en god idé at spørge kandidaten om lønforventninger eller oplyse det forventede lønniveau for stillingen.
Hvis der er tale om en nøgleperson eller en stilling med særligt indhold, skal du afklare lønniveauet med Personale inden samtalerne.
Ved tilbud om ansættelse skal den endelige lønindplacering forhandles og aftales med den forhandlingsberettigede organisation eller tillidsrepræsentant.
Særlige krav og situationer
Accordion: Privat straffeattest
Det er en forudsætning for ansættelse i Allerød Kommune, at medarbejderen kan fremvise tilfredsstillende straffeoplysninger.
Medarbejderen rekvirerer selv sin private straffeattest digitalt via borger.dk eller politi.dk og giver attesten til sin leder eller Personale.
Hvis der er bemærkninger i en straffeattest, vurderer og afgør personalechefen, om ansættelsen kan finde sted.
Accordion: Offentlig straffeattest
Der indhentes offentlig straffeattest på medarbejdere, der:
er ansat ved dag- og botilbud for voksne
er ansat ved folkeskolen og har direkte kontakt med eleverne
i medfør af Lov om social service §§ 52, 54 og 74 skal være personlig rådgiver, fast kontakt- eller støtteperson
er ansat ved dag-, døgn- og rådgivningstilbud for børn og unge.
Medarbejderen skal give samtykke til udstedelse af attesten.
Når kommunen anmoder Rigspolitiet om en offentlig straffeattest, sender Rigspolitiet en samtykkeerklæring til medarbejderen via Digital Post. Medarbejderen skal hurtigst muligt og senest inden for 14 dage give sit digitale samtykke.
Personale anmoder Rigspolitiet om attesten, når medarbejderen er oprettet i SD-web.
Accordion: Børneattest
Der indhentes børneattest på personer, der har eller har mulighed for at få direkte kontakt med børn og unge under 15 år.
Det gælder også dagplejeres ægtefælle, samlever, hjemmeboende børn over 15 år og logerende m.fl., der opholder sig i hjemmet.
Personen skal give samtykke til indhentning af børneattesten. Rigspolitiet sender en samtykkeerklæring via Digital Post. Samtykket skal gives hurtigst muligt og senest inden for 14 dage.
En børneattest kan ikke stå alene. Den skal altid indhentes sammen med enten en privat eller offentlig straffeattest.
Personale anmoder Rigspolitiet om attesten, når medarbejderen er oprettet i SD-web.
Accordion: Attester på personer, der ikke er ansat
Hvis der skal indhentes offentlig straffeattest eller børneattest på personer, der ikke er ansat i kommunen, skal du kontakte Personale.
Det kan fx være praktikanter eller en dagplejers ægtefælle, samlever, hjemmeboende børn over 15 år eller logerende.
Oplys personens fulde navn og CPR-nummer samt årsagen til, at der skal indhentes børneattest.
Accordion: Fortrinsadgang for personer med handicap
En kandidat med handicap kan søge en stilling med fortrinsadgang.
Kandidaten har ret til en ansættelsessamtale, hvis kandidaten:
har et handicap
opfylder de formelle uddannelseskrav til stillingen.
Kandidaten skal tydeligt gøre opmærksom på fortrinsadgangen i sin ansøgning.
Fortrinsadgang giver ikke direkte adgang til stillingen. Stillingen skal uanset handicap besættes med den bedst kvalificerede kandidat.
Kontakt Personale, hvis du modtager en ansøgning fra en kandidat med fortrinsadgang.
Træf beslutningen
Når samtaler og referencer er gennemført, træffer I den endelige beslutning om ansættelse.
Næste trin
Ansæt medarbejderen
Kontaktboks: Personale