Brug publikationssider til retningsgivende dokumenter

En publikation er et samlet, retningsgivende dokument eller indhold om et bestemt emne. Det kan fx være en politik, strategi, retningslinje, et sæt principper, en styringsmodel eller en plan.

Du skal bruge sidetypen publikationsside til at præsentere og samle retningsgivende dokumentindhold på AK-tuelt. Du kan sætte alt indhold fra din publikation eller dit dokument ind på siden. Du kan også nøjes med at præsentere de vigtigste dele og tilknytte det fulde dokument som fx PDF.

De forskellige publikationer bor i arkiver, webtieamet opretter efter typen af materiale og kan derfra vises fra flere relevante steder på AK-tuelt. Det kan fx være retningslinjer, politikker, vejledninger og andet indhold.

Eksempel: En politik som publikationsside

Hvis der findes en politik på et område, kan publikationssiden kort forklare, hvad politikken handler om, hvem den gælder for, og hvad man især skal vide. Selve politikken kan samtidig være tilknyttet siden som en PDF.

Publikationsside eller almindelig webside?

En publikationsside samler og præsenterer én bestemt publikation. Der er altså ét sted, de er samlet og kan redigeres fra. Flere publikationer kan samles i et arkiv.

En almindelig webside kan fx formidle information om et emne, hjælpe brugeren videre og henvise til en eller flere publikationer.

Der kan derfor godt være en almindelig webside om et emne, som linker til en publikationsside med den gældende politik, strategi eller retningslinje.

Publikationssider hører til et arkiv

Publikationssider tilknyttes ved oprettelsen til et arkiv. Arkivet samler publikationer, der hører sammen, fx fælles styringsdokumenter eller publikationer inden for et bestemt fagområde.

Brug et eksisterende arkiv, efter de retningslinjer der gælder for arkivindholdet. Hvis der ikke findes et relevant arkiv, skal du kontakte webmasterteamet.

Kategorisér efter indholdet

PÅ pblikationssiden kan du kategoriesere indholdet og gøre det muligt at finde og vise i relevante sammenhænge på AK-tuelt.

Vælg kun de kategorier, der reelt beskriver indholdet. Hvis en publikation fx ikke er målrettet en bestemt rolle eller afgrænset til en bestemt del af organisationen, skal du ikke vælge en kategori for denne afgrænsning.

Webmasterteamet styrer den fælles taksonomi og kategorisering på AK-tuelt. Hvis du mangler en relevant kategori, skal du kontakte webmasterteamet frem for selv at oprette en ny.

Vedligehold publikationen ét sted

En publikation skal kun oprettes og vedligeholdes ét sted på AK-tuelt. Hvis den er relevant flere steder, skal du linke til eller genvise den samme publikationsside frem for at oprette kopier.

Hvis publikationen også findes som et dokument, fx en PDF, skal det være tydeligt, hvilken version der er gældende.

Sådan gør du i GoPublic

Denne guide beskriver principperne for, hvordan vi bruger publikationssider på AK-tuelt. GoPublics egen vejledning viser, hvordan du opretter en publikationsside og arbejder med den i systemet.

Sådan opretter du en publikationsside i GoPublic

Kontakt

Webmaster

webmaster@alleroed.dk

Wemasterteam
Mette S. Nielsen
Marcus Nymark
Rahime Turan 

Afdeling: Sekretariatet